VANDET MÅ IKKE DRIKKES ENDNU! – NYT FRA KLOAKUDVALGET

Kære Haveejere

Dette bliver en meget kort mail, for det har været en lang møgdag på ”kontoret”. En mere fyldestgørende mail udsendes senere på ugen.

Det var desværre ikke muligt at modtage afleveringen af hovedprojektet, da dokumentationen var for mangelfuld til en fejlfri aflevering.

Den gode nyhed er, at nu må der igen køres på vejene og fra tirsdag aften skulle parkeringspladserne i bunden samt de udlejede p pladser kunne bruges. Venligst undlad at parkere på disse pladser, før det sidste lag grus er lagt på i morgen. Parkering på egne p-pladser kan være vanskelig, hvis brøndene ikke er færdige. Gottlieb arbejder på højtryk for at færdiggøre planeringen af de sidste brønde.

Og så til den dårlige nyhed.
Vandprøven viste desværre et forhøjet kimtal og må derfor IKKE drikkes endnu. Må kun bruges til opvask, hvis det har kogt i 10 minutter. Undlad at bade i det.

Vandrørene bliver skyllet igennem i nat og der tages en ny prøve i morgen tidlig. Svar forventes senest fredag.

Og til sidst slutter vi med endnu en god nyhed.
I kan nu frit påbegynde kloakeringen på jeres egne grunde.

God aften
Fra et skuffet kloakudvalg